Women’s pga championship

Velkommen til Golfkompasset, din pålidelige vejviser til golfverdenens største begivenheder. Er du på jagt efter friske live-opdateringer, dybdegående baggrundsviden og den skarpe danske vinkel på Women’s PGA Championship, så er du landet det helt rigtige sted.

På denne side finder du:

• Live-leaderboard, resultater, tee times og vejrindsigt – opdateret slag for slag.
• Forklaringen på, hvorfor turneringen er en major, og hvordan format, præmiepulje og point fordeler sig.
• Historien fra LPGA Championship-rødderne til dagens KPMG-æra – fyldt med ikoniske øjeblikke.
• Rekorder, banefakta, kvalifikationsveje og de seneste statistiske trends.
• Den komplette danske resultattavle: profiler, højdepunkter og næste generation af stjerner.
• Praktisk guide til tv, streaming, billetter og publikumsoplevelser, så du kan følge med – uanset om du sidder hjemme eller står greenside.

Scroll ned, lad Golfkompassets sektioner føre dig igennem turneringens puls, og få svar på alt fra “Hvem fører lige nu?” til “Hvordan skaffede Annika Sörenstam sin historiske tre-på-stribe?”. God læselyst – og god fornøjelse med Women’s PGA Championship!

Women’s PGA Championship live: resultater og leaderboard

Her finder du det fulde live-overblik fra Women’s PGA Championship, hvor vi samler alle de vigtigste nøgletal for dig, der vil følge med slag for slag. Lige under denne indledning kan du se dagens aktuelle leaderboard med de ti bedste, den førende score i forhold til par, hul-for-hul-udviklingen for de mest spændende grupper samt information om, hvem der for alvor blander sig i sejrsduellen i de afgørende huller. Du kan også holde øje med tee times for marquee-grupperne, dagens tidsplan fra første til sidste bold, den foreløbige cutgrænse efter 36 huller og en status på de danske spilleres placering. Desuden finder du oplysninger om banen – par, længde i yards og meter – samt en vurdering af vejret og dets indflydelse på scores.

Når du læser oversigten, kan det være nyttigt at bemærke farvekoderne: tal i rødt angiver slag under par, mens tal i sort eller gråt oftest viser slag over eller lige par. En grøn pil markerer spillere i fremgang på leaderboardet, mens en rød pil gør det modsatte. Hul-for-hul-grafikken giver et hurtigt billede af, hvor birdies og bogeys falder, så du kan se, om en spiller netop har ramt en hot streak eller er havnet i problemer i banens mest drilske sektion.

Selve formatet i Women’s PGA Championship strækker sig over fire runder med cut efter anden runde, så cutlinjen i modulet viser den score, der aktuelt kræves for at spille videre i weekenden. Skulle flere spillere ende præcis på cutgrænsen, går de som udgangspunkt også videre, men vær opmærksom på, at turneringsledelsen kan justere antallet af spillere af hensyn til lørdagens starttider.

Vi opdaterer løbende data, så du altid kan vende tilbage til Golfkompasset og få det nyeste billede af, hvordan tingene udvikler sig. Hvad enten du følger dine favoritprofiler, holder øje med den samlede par-score for feltet eller blot vil se, om nogen laver et uventet ryk, giver live-modulet dig den hurtigste genvej til alt, der sker i Women’s PGA Championship.

Hvad er Women’s PGA Championship? Format, major-status og præmiepulje

Som en af blot fem majors på LPGA-kalenderen har Women’s PGA Championship en tyngde, der rækker langt ud over den enkelte uge. Turneringen afvikles i et partnerskab mellem PGA of America og LPGA Tour, hvilket giver en unik kobling mellem herrernes traditionsrige organisation og kvindernes globale tour. Netop denne alliance, kombineret med øget tv-eksponering og en markant præmiepulje, gør Women’s PGA Championship til et af sæsonens helt centrale holdepunkter – uanset om man måler på verdensranglistepoint, mediedækning eller spillerprestige.

Formatet følger den klassiske major-skabelon: 72 huller slagspil fordelt på fire dage fra torsdag til søndag. Feltet tæller som regel cirka 156 spillere, og efter de første 36 huller skæres det ned til de bedste 70 og lige. Skulle flere dele førstepladsen efter 72 huller, benyttes som oftest en kort, samlet playoff over tre huller; er der fortsat lighed, går turneringen videre i sudden death. Strukturen er designet til at sikre både drama og retfærdighed – princippet er, at den bedste golf over ugen skal belønnes, men at seerne samtidig får en kulmination, der kan afgøres på tv i realtid.

KPMG kom ind som titelsponsor i 2015, og siden da er pengepræmierne steget markant. I 2021 lå den samlede pulje på 4,5 millioner dollars; året efter blev den næsten fordoblet til 9 millioner. I 2023 havde vinderchecken passeret 1,5 millioner dollars, en sum der kun overgås af U.S. Women’s Open. Ranglistemæssigt giver sejren 625 CME Globe-point og det maksimale antal Rolex Rankings-point, hvilket ofte betyder et hop direkte ind i verdensranglistens top-10 for en spiller, der endnu ikke er fast inventar dér. Udviklingen afspejler den generelle professionalisering i kvindegolfen – og ikke mindst, at Women’s PGA Championship bruger sponsoratet til aktivt at løfte præmie­niveauet.

Banernes opsætning skifter fra år til år, men major-fingeraftrykket går igen: tees rykkes tilbage, roughen vokser til tre-fire inches, og greenhastigheder presses mod 12 på Stimpmeteret, mens enkelte hue-pinplaceringer bevist lægges tæt på plateau-kanter og bunkerdækkede hjørner. Hvor en regulær LPGA-turnering ofte spilles omkring 6.600 yards, kan Women’s PGA Championship uden problemer strække sig til 6.800-6.900 yards, især på de klassiske PGA-baner som Baltusrol eller Congressional. Det giver en fordel til de længste spillere, men historikken viser, at præcision og et skarpt jernspil fortsat er nøglen til at holde sig under par.

Tilsammen fastholder disse elementer majorturneringens status: en international topbegivenhed, arrangeret af to af golfens tungeste institutioner, med et format der tester alle aspekter af spillet, og en pulje der belønner både triumfen og world-ranking-ambitionerne. Kort sagt: når kalenderen rammer juni og Women’s PGA Championship toner frem på sendefladen, ved både fans og spillere, at sæsonens måske mest komplette udfordring venter forude.

Historien: Fra LPGA Championship til KPMG Women’s PGA Championship

Da LPGA Touren endnu var i sin barndom, manglede spillerne et sandt mesterskab, der kunne matche herrernes majors. Svaret kom i 1955, hvor LPGA Championship fik sin debut på Orchard Ridge i Michigan. Turneringen blev hurtigt et pejlemærke; allerede i 1958 vandt den 23-årige Mickey Wright sin første af fire titler og satte standarden for, hvor højt niveauet skulle være. De tidlige år var præget af amerikansk dominans, men banen skiftede næsten årligt, og publikum lærte navne som Louise Suggs, Betsy Rawls og Sandra Haynie at kende, mens præmiepuljen langsomt voksede i takt med sportens popularitet.

1960’erne og 70’erne bød på flere ikoniske finaler. Især Wrights sejr i 1963 på Stardust Country Club, hvor hun vandt efter et dramatisk omspil, står som et tidligt højdepunkt. I 1978 fik turneringen et kommercielt gennembrud på Kings Island i Ohio, da rookie-sensationen Nancy Lopez sejrede foran et tv-publikum, der for første gang fulgte en hel runde direkte. Medieinteressen omkring LPGA Championship voksede markant, og feltet begyndte at tiltrække flere internationale profiler, herunder den unge australier Jan Stephenson og britiske Laura Davies.

I 1990’erne tog konkurrencen yderligere fart. Beth Daniels triumf i 1990 på Bethesda og Patty Sheehans thriller mod Brandie Burton i 1998 på DuPont illustrerede, hvordan styrkeforholdet i kvindegolf var ved at rykke sig. Netop 1998 blev også husket for, at præmiepuljen for første gang passerede én million dollars – et symbol på sportens voksende kommercielle appel. Disse milepæle lagde fundamentet til, at women’s pga championship år senere ville blive en global tv-begivenhed.

Nyt årtusinde, nye stjerner. Annika Sörenstam satte ild til historiebøgerne med tre titler i træk fra 2003-05, kulminerende med en spektakulær -19 total på Bulle Rock. Hendes præstationer cementerede turneringens status som et sted, hvor de allerbedste leverede deres allerbedste golf. I 2013 skrev Inbee Park sydkoreansk golfhistorie, da hun med sejr i Rochester tog tredje major-titel i samme sæson. Den internationale bredde var nu tydelig: syv forskellige nationer stod øverst på podiet i en tiårsperiode, og women’s pga championship havde for alvor globalt islæt.

I 2014 indgik PGA of America og revisionsgiganten KPMG et banebrydende partnerskab, der kulminerede i rebrandingen året efter. Fra 2015 bar turneringen officielt navnet KPMG Women’s PGA Championship og blev spillet på Westchester Country Club – den første major under PGA of Americas faner på damesiden. Med samarbejdet fulgte en 60 % forøgelse af præmiepuljen, forbedrede tv-aftaler og etableringen af KPMG Women’s Leadership Summit, hvor erhvervsledere og topspillere diskuterer ligestilling og lederskab side om side.

Rebrandingen betød samtidig, at banekalenderen udvidede sig til flere ikoniske herre-venues. Hazeltine National, Aronimink, Congressional og Baltusrol – alle kendt fra Ryder Cup eller herrernes majors – blev nu en del af rotationen. Resultatet var strammere setup med hurtigere greens og længere tees, hvilket igen løftede det sportslige niveau. Sejren til Danielle Kang i 2017 på Olympia Fields demonstrerede, hvordan clutch-putting kunne overvinde brutal rough, mens Nelly Korda i 2021 på Atlanta Athletic Club viste, at power og præcision kunne kombineres til en overlegen -19 score, der sendte hende til toppen af verdensranglisten.

Både 2020 og 2022 gav turneringen ekstra sportslig kant. I 2020, midt i pandemien, udgjorde Aronimink en barsk test med kølige efterårstemperaturer; Sei Young Kim satte alligevel mesterskabsrekord i samlet -14. To år senere vandt In Gee Chun på Congressional efter at have sat turneringsrekord for laveste åbningsrunde (-8), men hun måtte overleve søndagsnerver og en jagtende Lexi Thompson for at løfte trofæet. Disse øjeblikke understreger, at women’s pga championship fortsat leverer drama, selv når rammerne og betingelserne ændrer sig.

I dag er women’s pga championship ikke blot en af LPGA-Tourens fem majors; det er et globalt flagskib, hvor præmiepuljen nu nærmer sig 10 millioner dollars, og vinderens navn skrives ind i en historiebog, der spænder fra Mickey Wright til Brooke Henderson. Rejsen fra et rent amerikansk mesterskab til en moderne, international begivenhed med vidtrækkende kommerciel og kulturel betydning viser, hvordan sporten – og særligt kvindegolf – har formået at udnytte partnerskaber, større mediedækning og øget diversitet til at skabe et af årets mest imødesete øjeblikke på den grønne scene.

Tidligere vindere og store rekorder i Women’s PGA Championship

Historien om Women’s PGA Championship er spækket med ikoniske øjeblikke og navne, der har defineret kvindegolfen gennem snart syv årtier. Nogle mestre har domineret hele epoker, mens andre har leveret enkeltstående triumfer, der stadig står som milepæle i turneringens folklore.

Flerdobbelte mestre og epoker

• Mickey Wright – fire titler (1958, 1960, 1961, 1963) og stadig den eneste til at vinde tre ud af fire år.
• Annika Sörenstam – tre sejre i træk fra 2003-05; hendes præcision fra tee til green løftede allerede den gamle LPGA Championship til nye højder.
• Inbee Park – også tredobbelt vinder (2013-15); startede sin serie lige før rebrandingen til KPMG Women’s PGA Championship og cementerede sit ry som major-dronning.

Senest har Nelly Korda (2021) og Kim Hyo-joo (2023) vist, at næste æra kan blive mere globalt fordelt end nogensinde. Netop internationaliseringen af feltet er en af de tydeligste tendenser, siden PGA of America trådte ind som arrangørpartner.

Blændende rekorder

Den laveste 72-hullers score kom i 2018, hvor Park Sung-hyun og Ryu So-yeon begge nåede −10 på Kemper Lakes; Park vandt playoffen på første ekstrahul. Største sejrsmargin er fortsat 8 slag, sat af Se Ri Pak i 1998 på DuPont CC – et gennembrud, der åbnede døren for en bølge af koreanske stjerner i women’s pga championship de følgende år.

Yngste vinder er Yani Tseng, der blot 19 år og 4 måneder gammel triumferede i 2008. Ældste vinder er legendariske Babe Zaharias, der var 43 år, da hun tog sin anden titel helt tilbage i 1954.

År-for-år højdepunkter

• 1978 – Jack Nicklaus GC: Nancy Lopez vinder som rookie og starter det, mange kalder “Lopez-mania”.

• 1986 – NCR South: Pat Bradley fuldender sin karrieres Grand Slam med en clutch-birdie på sidste hul.

• 1994 – DuPont: Laura Davies bomber banen i stykker og bliver første europæer til at hente trofæet siden 1981.

• 2000 – DuPont: Juli Inkster sætter turneringsrekord (−16), en standard der stod urørt, indtil banen igen blev forlænget i 2010.

• 2005 – Bulle Rock: Sörenstam fuldender triple-crown, mens hendes strokes-gained approach statistikker overstiger feltet med over 2 slag pr. runde.

• 2015 – Westchester: Første udgave som KPMG Women’s PGA Championship; Inbee Park holder Brooke Henderson bag sig og understreger, at hun trives på hurtige greens.

• 2018 – Kemper Lakes: Nervepirrende playoff mellem Park og Ryu, hvor Park holer en 15-fods birdie for sejren.

• 2020 – Aronimink: Sei Young Kim løber feltet over ende på en opsætning, der spillede som par 70, 6.831 yards – hendes total på −14 var banerekord under major-setup.

Trends gennem årtierne

I 1960’erne var women’s PGA championship præget af klassisk shot-making, hvor smallere fairways og persimmon-drivers favoriserede ballekontrol. 1980’erne bragte teknologiske fremskridt, men værtsbanerne forblev relativt korte, hvilket holdt scores lave. 1990’ernes skifte til DuPont introducerede længere par-4’ere; power-spillere som Davies og Pak tog over. Med KPMG-æraen i 2010’erne steg banernes yardage yderligere, mens greens blev sat til 12+ på Stimpmeter; strokes-gained putting blev lige så afgørende som carry-distance.

Seneste vindere og deres nøgler til succes

2019 – Hannah Green: Holdt sammen på nerverne i debuten som major-leder; scrambling-rate på 86 % var ugens bedste.

2020 – Sei Young Kim: Dominerede med strokes gained tee-to-green (+11,7) og ramte 62 af 72 greens.

2021 – Nelly Korda: Første amerikaner i 11 år til at løfte trofæet; længde fra tee gav wedger ind, hvilket førte til 23 birdies – flest af alle i en uge på Atlanta Athletic Club.

2022 – Chun In-gee: Åbnede med 64 (-8) og kunne tillade sig en defensiv weekend; bedste proximity-tal fra >175 meter.

2023 – Kim Hyo-joo: Leverede turneringens laveste finale-runde (67) i regn og blæst på Baltusrol. Hendes evne til at holde spin-kontrol på bløde greens adskilte hende fra forfølgerne.

Uanset om spillet har handlet om præcision i 1960’erne eller power i nutiden, er trenden klar: For at vinde Women’s PGA Championship skal man matche banens længde med et komplet korte-jernsspil og køligt hoved under pres. Med næste udgave allerede i kikkerten er spørgsmålet, hvem der bliver den næste til at skrive sig ind i de rekordfyldte annaler.

Banerne bag Women’s PGA Championship: ikoniske værtssteder og opsætning

Når diskussionen falder på Women’s PGA Championship, handler det ikke kun om stjernespækkede felter og store præmiesummer, men i lige så høj grad om selve scenerne, hvor dramaet udspiller sig. Værtsbanerne er nøje udvalgt for at fremhæve spil i verdensklasse – ofte klassiske parkbaner med dyb, straffende rough, lynhurtige greens og par-3-huller, der kan ruinere scorekortet. Disse designmæssige kendetegn er med til at skabe den særlige nervestemning, som kendetegner women’s pga championship hvert eneste år.

Et godt eksempel er Baltusrol’s Lower Course, der husede mesterskabet i 2023. Arkitekt A.W. Tillinghasts ikoniske layout strækker sig over 6.621 meter (7.001 yards) og spiller som par 71, men tallet snyder – flere af par-4-hullerne måler over 400 meter. Kombineret med bunkere, der nærmest er hugget ind i fairway­kanterne, belønner banen kompromisløs boldkontrol. Analysen fra turneringen viste, at spillere, der ramte over 75 % greens in regulation, i gennemsnit hentede næsten to slag pr. runde på feltet. Ikke overraskende sejrede en rendyrket ball-striker, der holdt hovedet koldt på Lower Course’s karakteristiske dobbelt-green på 18.

Året forinden rykkede KPMG Women’s PGA Championship til Congressional Country Club uden for Washington D.C. – et gigantisk anlæg, hvis Blue Course blev renoveret af Andrew Green med henblik på netop en major. Længden blev skruet op til 6.825 meter, fairways blev gjort smallere, og vand kom i spil på hele ni huller. Her kom de long-hittende profiler for alvor til deres ret, især fordi 13. og 15. hul – to brutale par-4’ere – krævede carry over vand på mere end 200 meter. Statistikken afslørede, at de fire bedste i slutstillingen gennemsnitligt lå over 270 meter fra tee, et tal der tydeligt viser, hvordan opsætningen på women’s pga championship kan favorisere bomberne, når arrangørerne ønsker det.

I 2020 slog sæsonens tredje major ned på Aronimink uden for Philadelphia. Selvom banen på papiret ”kun” spillede knap 6.600 meter, var Donald Ross’ ondulerede greens og hævede tee-bokse nok til at sende gennemsnitsscoren op over par i samtlige fire runder. Her viste turneringen sin anden side: Den belønner ikke kun rå power, men også præcision i det korte spil. Vinderen konverterede over 100 meter puts i løbet af ugen og klarede sig igennem med blot fem bogeys – et bevis på, at women’s pga championship kan vindes med varm putter og køligt hoved.

Hazeltine National i Minnesota (2019) trak på en helt tredje type test. Bananes åbne arealer gjorde den udsat for vind, og roughen blev stillet i knæhøjde. Kombinationen af en firkantet, vinklet fairwayarkitektur og ondulerede, hævede greens betød, at spillere med lav boldflugt havde lettere ved at holde driveren i spil og kontrollere indspil. Alligevel var cut-linjen +5, og vinderscoren satte rekord for laveste under par på Hazeltine – et tegn på, at dygtige major-baner kan være strenge uden at kvæle birdiemuligheder.

Når samtalen falder på tight, skovomkransede baner, nævnes Sahalee Country Club (2016) næsten altid. Her munder 60-70 meter høje cedertræer ud i smalle korridorer, der tvinger selv tour-spillere til at droppe driveren. Par-3-hullerne – særligt det legendariske 17. – spiller lange jern eller hybrid over vand til små pitch-fork-formede greens. Som en af få gange i women’s pga championship-historien var gennemsnitlig fairwaytræfprocent vigtigere end længde fra tee. Resultatet var et ekstremt tæt leaderboard, hvor én enkelt stray drive kunne koste fem pladser.

Fælles for alle værtsbaner er, at turnerings­opsætningen øger sværhedsgraden markant i forhold til klubbens daglige spil. Tees rykkes så langt tilbage som muligt, ofte 300-400 meter ekstra i alt. Roughen får lov at vokse til cirka 75 mm, og greens rulles op i 11-12 på Stimpmeteren, hvilket især dagen efter regn kan føles som glas. Pin-placeringerne følger en nøje koreograferet sværheds­kurve: torsdagen byder på mere tilgivelige placeringer, mens søndagen – når Women’s PGA-trofæet venter – byder på back-tier pins tæt på kanter og plateauer, der kræver boldspin på kommando. De skiftende opsætninger betyder, at forskellige spillertyper kan brillere på forskellige dage, men kun en komplet pakke kan holde til fire runder.

Derfor viser statistikkerne år efter år et fælles mønster: De sidste fem champs lå alle i top-10 i strokes gained approach og i top-20 på greenen. Kort sagt: Man skal mestre begge ender af spillet – selv om man enten er bomber à la Congressional eller præcisionskunstner som på Aronimink. Det er netop den alsidige test, som har gjort women’s pga championship til et pejlemærke både for arkitektonisk kvalitet og for sporten som helhed.

Fremtiden ser ikke mindre spændende ud. PGA of America har allerede annonceret kommende værter som PGA Frisco og Belmont, der hver især tilfører nye dimensioner – fra Texas-vind til klassisk Golden Age-bunkering. Én ting er dog sikker: Uanset adresse vil opsætningen igen blive tweaket til grænsen af, hvad retfærdigt golf tillader, og derved fortsætte traditionen, hvor women’s pga championship kridter det ultimative lærred op for verdens bedste kvindelige golfspillere.

Kvalifikation og felt: Sådan kommer man med i Women’s PGA Championship

Feltet til Women’s PGA Championship er et af de stærkeste i kvindegolf, og vejen dertil går gennem en lang række exemptions, kvalifikationsturneringer og invitationer. PGA of America og LPGA Tour udsender hvert forår en detaljeret adgangsliste, men de overordnede principper ændrer sig sjældent meget fra år til år.

Typisk består feltet af 156 spillere, og efter 36 huller skæres det ned til top-70 og alle lige. Her er de mest almindelige veje ind i Women’s PGA Championship:

1. Tidligere mestre – De seneste fem års vindere får fuld adgang, mens ældre champions som regel kan spille via en livslang, men begrænset, exemption, så længe de stadig har aktiv LPGA-status.
2. Seneste major-stjerner – Sejrherrer fra de øvrige fire kvindemajors inden for de seneste fem sæsoner er også garanteret plads.
3. Løbske LPGA-vindere – Alle, der har vundet en officiel LPGA turnering siden sidste udgave af Women’s PGA Championship, kvalificerer sig automatisk.
4. Rolex Rankings top-40 – Verdensranglisten opdateres ugentligt, og er man blandt de 40 højst placerede på cutoff-datoen (typisk tre uger før turneringen), er man inde.
5. LPGA pengeliste – De 30 bedste på sæsonens Race to CME Globe pr. samme cutoff-dato sikrer sig yderligere pladser.
6. Teaching & Club Professionals – PGA of America afholder hvert forår en 36-hullers kvalifikationsfinale, hvor ca. 8-10 pladser uddeles til landets bedste kvindelige klubpro’er og instruktører.
7. Amatørexemptions – Vinderen af U.S. Women’s Amateur, Women’s Amateur Asia-Pacific, Women’s Amateur Latin America samt top-placerede fra Augusta National Women’s Amateur får ofte invitationer, forudsat at de fastholder amatørstatus.
8. Sponsorinvitationer – KPMG og PGA of America kan uddele et mindre antal special exemptions til profiler, der styrker turneringens markedsværdi eller har været ude med skade. Antallet svinger, men ligger normalt mellem to og fem.

Hvis feltet ikke er fuldt besat efter ovenstående kategorier, fyldes de sidste pladser op efter LPGA’s Priority List, så spillere med fuld kategori kommer foran rookies og dem med begrænset status. Det giver en dynamisk blanding, hvor både tour-stjerner, lovende amatører og hårdtarbejdende klubpro’er står skulder ved skulder på første tee.

Cutkriterier og playoff

Efter fredagens runde er cutlinjen normalt sat til de laveste 70 samlede scorer og alle der deler placeringen. Skulle flere spillere ende lige i toppen søndag, afgøres Women’s PGA Championship via en tre-hullers aggregate playoff; er der stadig lighed, går man videre til sudden death fra hul til hul.

Exemptions’ varighed

En major-sejr giver som udgangspunkt fem års adgang til alle fem majors, inklusiv Women’s PGA Championship, samt fuld LPGA-status i samme periode. Vinder man to majors inden for samme cyklus, forlænges perioden proportionalt, dog maksimalt til ti år. Det betyder, at etablerede profiler som Inbee Park og Nelly Korda næsten altid er selvskrevne i feltet, mens nye navne som f.eks. en rookie-majorvinder straks sikrer sig arbejdsro for flere sæsoner.

Endelig bekræftelse

Den definitive startliste offentliggøres typisk mandag efter sidste ordinære LPGA-turnering inden Women’s PGA Championship. Eventuelle afbud – oftest pga. skade eller rejseproblemer – erstattes i rækkefølge af den seneste qualifying alternates list. Det betyder, at selve feltet kan skifte ansigt helt frem til tirsdag aften, hvor første træningsrunde er i gang og spillerne checker ind i turneringskontoret.

Kort sagt er Women’s PGA Championship både åben og eksklusiv: åben, fordi mange forskellige præstationer kan give adgang, men eksklusiv, fordi de 156 pladser strengt fordeles efter sportslig merit. Netop den balance sikrer, at årets tredje major igen og igen samler verdenselite, formstærke outsiders og håbefulde debutanter på én og samme leaderboard.

Nøgletal og trends: Statistik der definerer Women’s PGA Championship

Statistik fortæller ofte lige så meget om en major som de dramatiske tv-billeder. For Women’s PGA Championship er talmaterialet i særlig grad med til at understrege, hvor kompromisløst feltet testes år efter år.

Udvikling i scorer – et spejl af stigende sværhedsgrad
Går man tilbage til begyndelsen af 1990’erne, lå gennemsnitsscoren for hele feltet typisk omkring +3 pr. runde, mens vinderscoren ofte endte i omegnen af -8 samlet. I 2010’erne begyndte turneringsledelsen at forlænge banerne og lade roughen vokse; resultatet var, at gennemsnittet sneg sig op på +4,3, og at cutlinjen oftere stod ved +4 end ved +2. De seneste fem udgaver har dog set et lille fald i scorepresset, primært fordi moderne udstyr og mere analytisk træning har givet spillerne flere birdiechancer. Samlet vinderresultat ligger nu typisk mellem -10 og -12, dog med 2021-udgaven på Atlanta Athletic Club som undtagelsen (-19).

I forhold til cuttet er tendensen klar: Fra 2000 til 2010 gav +5 adgang til weekenden i otte ud af elleve år. Siden 2015 har cutlinjen syv gange været +3 eller lavere. Når Women’s PGA Championship besøger klassikere som Baltusrol eller Sahalee, bliver +5 stadig en realistisk skæringsgrænse, men på mere åbne layouts som Aronimink ser vi oftere +2.

Rekorder, der stadig står

• Flest birdies i én uge: 28 af Inbee Park (2015 ‑ Westchester CC)
• Laveste runde: 61 (-10) af Sei Young Kim (2018 ‑ Kemper Lakes, 2. runde)
• Største sejrsmargin: 12 slag, Mickey Wright (1961)
• Længste vindende putt på 72. hul: 11,8 meter af Danielle Kang (2017)

Sådan er vinderprofilen skåret
Analyse af de seneste ti års vinderes statistikker viser, at greens in regulation er den klare nøgle: gennemsnitligt 79 % mod tourgennemsnittet på 68 %. Strokes Gained Approach har i samme periode leveret over 60 % af den samlede slaggevinst for de sidste ti mestre. Derimod er der ingen entydig fordel til enten long-hitters eller fairway-maskiner; In-gee Chun vandt i 2016 med blot 252 yards i gennemsnit fra tee, mens Nelly Korda i 2021 dominerede med 278 yards og slog driver på stort set alle par 4-huller.
Strokes Gained Putting får mindre overskrifter, men tallene skjuler, at vinderne i gennemsnit har været 0,9 slag bedre end feltet på greens – et højt tal i majorsammenhæng, hvor hastigheder over 11 på Stimpmeteret er normen.

Vejr og baneopsætning
Forskellen på et stille morgenhul og en eftermiddag med 25 km/t sidevind kan betyde to slag på scorekortet. Hazeltine i 2019 er et godt eksempel: Første runde blev spillet i rolige forhold (felt-gennemsnit 72,8), men en kold front om fredag hævede blæsten til 35 km/t og skruede scoren op til 75,5.
Greenhastighederne er konsekvent blandt de hurtigste på LPGA-kalenderen, mens run-offs omkring greens tvinger spillere til at mestre høje flopper og bump-and-runs. Lang rough rundt om par 3-huller gør, at en misset green oftere koster bogey end på en almindelig touruge.

Sværhedsgrad sammenlignet med de øvrige majors
På LPGA-touren regnes U.S. Women’s Open for den mest brutale test, men statistisk følger Women’s PGA Championship lige i hælene. Gennemsnitsscoren har de seneste fem år været 1,7 slag lettere end U.S. Women’s Open, men 0,8 slag sværere end både Chevron Championship og Evian Championship. AIG Women’s Open varierer mest på grund af links-vejr, men i stillestående forhold ligger den tæt på PGA-majorens niveau.

Sammenfattende viser tallene, at Women’s PGA Championship balancerer mellem klassisk major-hårdhed og moderne chase-for-birdies. Felterne bliver bedre, men testens kerne – præcision i jernslag og mental styrke i weekenden – er uforandret. Det er netop denne kombination, der fastholder turneringens ry som en af årets mest komplette prøver.

Dansk vinkel: Danske profiler og resultater i Women’s PGA Championship

Danmark har sat markante fingeraftryk på Women’s PGA Championship gennem de seneste to årtier, selv om vi endnu mangler den første rød-hvide vinderpokal. Flere danske profiler har allerede vist, at de kan matche verdenseliten på de krævende major-opsætninger, og næste generation står klar i kulissen. Her får du det samlede overblik over resultater, profiler og tendenser.

Bedste danske placeringer

Spiller	Bedste placering	År	Bane
Nanna Koerstz Madsen	T9	2022	Congressional CC
Emily Kristine Pedersen	T14	2020	Aronimink GC
Nicole Broch Estrup	T35	2017	Olympia Fields CC
Iben Tinning	T18	2005	Laurel Valley GC

Placeringerne viser, at danskerne oftest har bevæget sig omkring top-20, men også at springet op til sølvtallerkenen – vinderens ikoniske trofæ – kræver en næsten fejlfri uge.

Nøglespillere og deres styrker

Nanna koerstz madsen

Københavneren, der nu er fast inventar på LPGA-Touren, har et power-orienteret spil, som passer godt til de længere baner, Women’s PGA Championship typisk besøger. Hendes gennemsnitlige carry på driveren er over 250 meter, og hun er konsekvent højt placeret i strokes gained approach. Den aggressive stil har givet mindeværdige runder; særligt den bogeyfri 66’er på moving day i 2022, hvor hun gik fra midterfelt til top-10. For at true helt i toppen skal hun holde tre-puttene væk på de lynhurtige greens, der karakteriserer majorturneringen.

Emily kristine pedersen

Pedersen har allerede vist sin mentale styrke i Solheim Cup, og netop matchplay-erfaringen gør hende farlig i slutrunderne af Women’s PGA Championship. Hun er kendt for en høj fairway-præcision, hvilket er afgørende, når roughen sættes op til major-niveau. Hendes stærkeste minde fra turneringen er en afsluttende 68’er i 2020, hvor hun klatrede 30 pladser på søndagstavlen. Næste skridt er at få den gode putteform til at vare alle fire dage.

Nicole broch estrup

Den tidligere LET-vinder kommer fra en skadeplaget periode, men når Nicole rammer niveau, demonstrerer hun en teknisk ren svingrytme og stærke tal i greens in regulation. Hendes bedste Women’s PGA Championship kom i 2017, hvor hun scorede 71-70 i weekenden – en af de laveste samlede weekendscorer i feltet det år. Fokus for hende er at udnytte momentum tidligt og undgå de få huller, hvor en dobbeltbogey kan koste dyrt.

Erfarne navne og pionerer

Iben Tinning banede vejen med en top-20 allerede i 2005. Hun var kendt for sin præcise wedge-kontrol, hvilket stadig er et karaktertræk, man ser i de bedste indspil fra danskerne i dag. Tinning fungerer nu som sparringspartner for flere af de unge landsholdsspillere.

Tendenser i danske præstationer

1. Stærke åbningsrunder: Danskerne har ofte lagt hurtigt ud. Fire af de seneste seks Women’s PGA Championship-optrædener har inkluderet en dansk 69’er eller bedre torsdag.
2. Midtvejsdyk: Anden runde har historisk været udfordringen, særligt når vinden frisker op fredag eftermiddag. At holde sammen på scorekortet fredag er nøglen til at klare cuttet og få weekendpladser.
3. Komfort på Bentgrass-greens: Flere danske spillere er vokset op på lignende græssorter. Det ses i weekenden, hvor puts uden mange break giver selvtillid.

Hvad skal lykkes for en dansk sejr?

Statistik viser, at vinderen af Women’s PGA Championship typisk ligger top-10 i både strokes gained tee-to-green og puttning i løbet af ugen. For de danske profiler betyder det, at:

• Nanna Koerstz Madsen skal fastholde sin lange, lige driving, men især forbedre konverteringsraten på birdie-putts inden for tre meter.
• Emily Pedersen skal bevare sin fairway-præcision selv når trykket stiger lørdag eftermiddag og kombinere det med aggressiv putting.
• Nicole Broch Estrup skal indlede ugen med en runde i 60’erne for at bygge momentum og spille sig i de ledende bolde tidligt.

Næste bølge: Talentudvikling på vej

Bag de etablerede navne lurer nye danske talenter, som allerede tester sig af på LET og Epson Tour. Amalie Leth-Nissen viser lovende længde fra tee og har allerede fået invitationer til større turneringer. Smilla Sønderby imponerer med et solidt ball-striking-fundament, og Mai Schjødt Knudsen har en putterstatistik, der matcher flere LPGA-profiler. Skulle de vinde på europæisk jord eller avancere i Rolex Rankings, kan de hurtigt spille sig til debut i Women’s PGA Championship.

Dansk talentarbejde har desuden fået et løft via Team Danmark og DGUs eliteprogrammer, hvor adgang til TrackMan, sportspsykologer og rejsebudgetter betyder, at spillerne ankommer bedre forberedte til amerikanske major-baner. Kombinationen af teknisk kunnen, disciplineret course management og erfaring fra hårde opstillinger gør, at en dansk triumf i Women’s PGA Championship ikke længere virker som en fjern drøm – men snarere et spørgsmål om, hvornår alle brikker falder på plads i samme uge.

Se med og vær med: TV, streaming, billetter og praktisk info

Det mest oplagte sted for danske golfentusiaster at følge Women’s PGA Championship er fortsat de skandinaviske sportskanaler, der typisk deler rettighederne fra år til år. I skrivende stund har Discovery-koncernen sikret sig live-billeder til Eurosport og streaming på Discovery+, men vær opmærksom på, at kontrakterne kan flytte sig, så dobbelttjek altid i din lokale tv-guide ugen før turneringsstart. Har du en udenlandsk VPN-løsning, kan Golf Channel og NBC’s egne apps være et supplerende alternativ, men husk geo-blokeringer. Kvaliteten af HD- og 4K-dækning er høj, så du får hvert slag fra Women’s PGA Championship serveret med shot-tracer og grafiske statistikker, selv på mobil.

Tee times offentliggøres normalt mandag i turneringsugen. Banen ligger som regel på USA’s østkyst, hvilket betyder, at en formiddagsstart kl. 8.15 lokal tid svarer til 14.15 i Danmark (seks timers tidsforskel). Et hurtigt tip er at tilføje begivenheden i din kalenderapp og lade den autokorrigere tidszoner, så du ikke misser en nøglebold. Husk at rundeafslutninger ofte rammer primetime dansk tid fredag og lørdag, mens finalerunden søndag kan trække lidt ud, hvis der opstår playoff i Womens PGA Championship.

Vil du opleve atmosfæren live, sælges billetter via turneringens officielle hjemmeside. Der findes dagsbilletter, ugepas og opgraderede hospitality-pakker med adgang til airconditionerede lounges helt ned til greenside niveau. Børn på 15 år og derunder kommer oftest gratis ind i følge med betalende voksen, men antallet af juniorarmbånd er begrænset, så kom tidligt. Særligt populære dage – som Moving Day lørdag – kan være udsolgt flere uger før. Vær derfor ude i god tid, hvis Women’s PGA Championship står på sommerens rejseplan.

Transportmæssigt anbefales park-and-ride-systemet, hvor du parkerer på en satellit-plads og bliver kørt til hovedindgangen i shuttlebus med aircondition. Det sparer både tid og stress i lokale boligkvarterer, hvor midlertidige parkeringsforbud håndhæves strengt. Ankommer du med rideshare-tjenester, er der et dedikeret drop-off-område tæt på billetkontrollen. PGA Women’s Championship tilbyder desuden cykelparkering med overvågning for miljøbevidste gæster.

Ved indgangen møder du sikkerhedskontrol på NFL-niveau: ingen rygsække over 15 x 15 x 15 cm, ingen glasflasker, droner eller selviestænger. En tom, gennemsigtig vandflaske er dog tilladt og kan fyldes ved de mange vandstationer rundt på banen. Fan-zonen bag 18. green byder på VR-simulatorer, statistik-skærme og signerings-områder, hvor spillerne giver autografer efter runden – især torsdag og fredag, når feltet stadig er komplet. Alle stier er asfalterede, og handicap-adgang er prioriteret med ramper, mobile tribuner og shuttle-service, så alle kan følge afslutningen på KPMG Women’s PGA Championship tæt på.

For at få mest muligt ud af dagen bør du ankomme senest en time før din favoritbold slår ud. Brug morgenen ved et strategisk par-3-hul, hvor du kan se udsigterne over banen og flere grupper passere hurtigt. Sidst på eftermiddagen flytter du dig til 15., 16. eller 18. green for at fange dramatikken og potentielle føringsskift. Kameraerne søger ofte mod disse huller, og du kommer på første parket til de momenter, der definerer Women’s PGA Championship. Med behagelige sko, solcreme og et åbent sind er du klar til fire dage med verdensklassegolf – både fra sofaen og på selve fairways.